Results tagged “personlig udvikling”

Bøger om coaching og personlig udvikling

Klik her, hvis du vil se en oversigt over de bøger om coaching og personlig udvikling, som vi anbefaler at læse på 1. år af ID Academy's coach uddannelse.

Klik her for at gå videre til beskrivelsen af 2. år af ID Academy's coachUddannelse

Eller klik her for at gå tilbage til hovedsiden for ID Academy's 2-årige coach uddannelse

Coaching litteratur 1. år - modul 1

Forud for at du starter på din coach uddannelse hos os, kan det være en rigtig god ide at læse indledningen og kapitel 1-2 samt indledningen til arbejdsbogen og kapitel 6-7 i Coaching og kunsten at leve, af Ole Vadum Dahl, Borgen 2006.

I løbet af din coach uddannelse på ID Academy vil du også have adgang til vores kursist-intranet, hvor du via et brugernavn og et password kan hente supplerende undervisningsmaterialer, lytte til audio og se video om coaching og personlig udvikling 24 timer i døgnet.

ID selvudvikling og Coaching - 7 forandringsprincipper

Jeg har igennem en lang årrække været meget optaget af at undersøge, hvad det er for processer og stadier, vi går igennem, når vi udvikler os og modnes som mennesker.

Som coach, psykoterapeut og uddannelsesleder gennem mere end 25 år har jeg haft meget stor glæde og gavn af at studere og videreuddanne mig indenfor flere forskellige former for selvudvikling, psykoterapi og spirituel udvikling. Det har givet rigtig mange nyttige redskaber og teoretiske indfaldsvinkler til mit arbejde.

Samtidigt har det også tydeligt vist mig, at forskellige systemer indenfor personlig udvikling trods deres tilsyneladende forskellighed i metode og teori, for størstedelens vedkommende bygger på de samme underliggende principper for udvikling og heling.

Ud fra mine erfaringer har jeg formuleret 7 "forandringsprincipper", som ser ud til at gå igen i stort set alle former for personlig udvikling, selv om de enkelte principper betones til tider meget forskelligt fra skole til skole. Det er også disse 7 forandringsprincipper, som ligger til grund for bl.a. den 2-årige ID LifeCoach-uddannelse på ID Academy.

Her følger en lille gennemgang af principperne:

1. Selvudvikling og bevidstgørelse

Det første princip: Bevidstgørelse
- at blive mere opmærksom, at erkende og forstå

Stort set alle former for selvudvikling handler om at hjælpe os med at blive mere bevidste om, hvad vi tænker, føler og har brug for, og om hvilke styrker og svagheder vi i det hele taget har.

Selvudvikling, coaching og terapi handler blandt andet om at give os indsigt i såvel årsagerne til vores problemer og udfordringer i tilværelsen, som i vores uudnyttede indre ressourcer og potentialer.

Vi kan ikke ændre noget, som vi ikke er bevidste om. Derfor vil metoder, der skal give os indsigt om os selv, vores barrierer og muligheder, være en væsentlig del af ethvert seriøst udviklingssystem.

ID Academy's coachuddannelse vil give dig en række konkrete coaching-metoder til at bevidstgøre dine kommende klienter om både deres uudnyttede potentialer, og om de måder hvorpå de ubevidst spænder ben for deres egen livskvalitet.

2. Selvudvikling og holdningsændring

Det andet princip: Holdningsændring
- at ændre indstilling til os selv, til andre og til livet

Når vi bliver mere bevidste om os selv på godt og mindre godt, opdager vi ofte, at der kan være bestemte sider af os selv, som vi ikke bryder os om. Der kan være bestemte livsomstændigheder, som er svære at acceptere, eller vi mangler tiltroen til os selv, vores omgivelser, formåen eller livet i det hele taget.

Videnskabelig forskning har igennem de sidste årtier gang på gang dokumenteret, hvor afgørende vores holdning til os selv og vores liv er for såvel vores indlæringsevner og helbred som for vores almene oplevelse af succes i tilværelsen.

Alle former for personlig udvikling og psykoterapi handler derfor også om at hjælpe os med at ændre indstilling til forskellige sider og niveauer af os selv.

ID LifeCoach-uddannelsen vil derfor også uddanne dig til at være holdnings-coach.
Gennem bl.a. ID Oktant-processen, som er en meget kraftfuld holdningsændrende metode, vil du lære, hvordan du kan hjælpe dine kommende klienter med at ændre eventuelle livshæmmende eller decideret ødelæggende overbevisninger og holdninger.

3. Selvudvikling og ansvarliggørelse

Det tredje princip: Ansvarliggørelse
- at blive mere ansvarlig for sit eget liv

En større indsigt i og en mere positiv holdning til os selv og vores muligheder er dog sjældent tilstrækkeligt. Fremskridt kræver ansvarlighed og handling. Derfor handler stort set alle former for selvudvikling og terapi også om at hjælpe os med selv at tage mere ansvar for vores egen tilværelse.

Det er en grundlæggende antagelse i ID selvudvikling, coaching og psykoterapi, at vi kan hjælpe mennesker med radikalt at forøge deres generelle livskvalitet og trivsel, ved at give dem redskaber til selv i højere grad at tage initiativet, ledelsen og ansvaret i deres egne liv.

Både på ID Academy's selvudviklingsforløb og coaching uddannelse lærer du en række konkrete selvudviklingsmetoder og ID coaching-redskaber, som vil hjælpe dig selv eller dine kommende klienter med at mestre og blive ledere i deres egne liv.


4. Selvudvikling og kompetenceudvikling

Det fjerde princip: Kompetence-udvikling
- at udvikle sin formåen og udnytte sine evner

For i højere grad at kunne tage ansvaret for vores liv og for løsningen af vores udfordringer og problemer, skal vi selvfølgelig have den fornødne følelsesmæssige, mentale eller praktiske formåen til det. Vi kan ikke tage ansvaret for noget, som vi ikke besidder de fornødne evner og færdigheder til at klare. Personlig udvikling må derfor også handle om at hjælpe mennesker med at blive mere kompetente i forhold til at klare udfordringer både indefra og udefra.

Både ID LifeCoach-uddannelsen og vores selvudviklingsgrupper vil derfor give dig en lang række konkrete metoder til at styrke hhv. dine kommende klienters og din egen mentale, følelsesmæssige, spirituelle og praktiske formåen.

5. Selvudvikling og energibalance

Det femte princip: Energi-balancering
- at genfinde den psykiske og energimæssige balance

Selvudvikling og coaching handler også om at genfinde den psykiske balance. Når der er forvirring, indre konflikt, stress eller uopfyldte ønsker og behov, af den ene eller anden slags, vil der også være overspænding i psyken. Personlig udvikling handler også om at afspænde krop og psyke.

Det er noget, du blandt andet får redskaber til på ID Academy's Livskunst-gruppe, som er et 1-årigt selvudviklingsforløb.

Og på ID Academy's coachuddannelse bliver du uddannet til både at blive en god stress-coach, og til at assistere mennesker i at finde måder at lade op på igen, når batterierne er kørt flade.

6. Selvudvikling og integration

Det sjette princip: Integration
- at blive mere hel

Selv om vi er meget bevidste om os selv og vores tanker og følelser, , har fundet en højere grad af psykisk balance eller forøget vores formåen i forhold til at kunne tage mere ansvar for vores eget liv, kan der stadig være indre konflikter i psyken eller forskellige sider af os, som endnu ikke hænger sammen.

Måske oplever vi en konflikt imellem hvad hovedet og følelserne siger, de gode forsætter bliver ikke fulgt op af handling, eller kærligheden og seksualiteten lever hver sit liv.
Derfor handler de fleste mere dybtgående former for selvudvikling også om at hjælpe os med at blive mere hele.

ID LifeCoaching-uddannelsen vil for det første give dig en række konkrete redskaber til at hjælpe mennesker med at have sig selv med i det, de gør. For det andet vil du lære, hvordan du coacher dine kommende klienter til i højere grad at leve sig selv helt ud, uden at have den ene fod på speederen og den anden på bremsen på samme tid.

Og på ID Academy's kurser i selvudvikling vil integration også være et vigtigt element i indholdet.

7. Selvudvikling og selvrealisation

Det syvende princip: Selv-realisation
- at bryde ud af de gamle roller og livshæmmende selvbilleder og finde ind til vores sande identitet.

Hovedformålet med ID Coaching og selvudvikling er ikke alene at hjælpe mennesker med at bevidstgøre og udvikle så mange sider af sig selv som muligt.

ID coaching, selvudvikling og psykoterapi handler i høj grad om også at bryde identifikationen med de begrænsende roller og selvbilleder, som ifølge tankegangen bag ID, er den egentlige årsag til vores vanskeligheder og udfordringer i livet. Det giver os mulighed for at genfinde vores autentiske essentielle Selv.

På ID LifeCoach-uddannelsen vil du lære flere forskellige metoder til at hjælpe dine kommende klienter med at bryde identifikationen med personlighedens evigt skiftende roller og masker, og med at styrke kontakten til den dybere værenskerne.

Og på vores selvudviklingsforløb har vi fokus på at hjælpe dig med at gøre det samme i dit eget liv.

7. modul: Selvindsigt (4 dage)

Om coaching, nærvær og personlig integritet

Erfaringen viser, at vores evne til at være effektive som coaches er afhængig af vores evne til at hvile i os selv og være intenst nærværende sammen med vores klienter.

Formålet med dette modul er derfor at give dig lejlighed til at gå igennem en unik proces til personlig udvikling, som markant vil forbedre din evne til at være intenst til stede her og nu.

I denne 4-dages retræte vil vi indledningsvist forøge bevidstheden om vores mere overfladiske lag af identifikation med selvbilleder. For eksempel vores opfattelse af hvad vi er gode til, ikke så gode til, hvad vi tror på og ikke tror på, vores holdninger osv.

Dernæst vil vi i løbet af processen også få lejlighed til at integrere forskellige aspekter af "skyggelaget", som består af de mere fortrængte og mindre populære personlighedssider.

Og endelig vil vi igennem selvindsigts-processen opleve at kontakten med vores essentielle bevidsthedskerne forbedres betragteligt.

Modulet er altså grundlæggende en selvindsigts-proces, hvor vi ikke bare mentalt men følelsesmæssigt og eksistentielt bevæger os ind i spørgsmålet "Hvem er jeg".

NB: Dette modul er et internat og både kost og logi er derfor inkluderet i prisen.

Anerkendt coach uddannelse med kvalitet

ID Academy's coach uddannelse er på få år blevet Danmarks mest søgte life coach uddannelse.

Navnet Ole Vadum Dahl er blevet synonymt med begreber som seriøsitet og kvalitet , når mennesker skal vælge en life coach uddannelse, en psykoterapeut uddannelse eller et selvudviklingskursus.

livskunst

Hvis du vil se bare 10 af de mange gode grunde til, at netop ID Academy's coaching uddannelse er så populær, så klik her.

Coach uddannelse for livet

Kunne du tænke dig at få redskaberne til at skabe dig en spændende, kreativ og meningsfuld karriere, som i høj grad er præget af:

  • Glæden ved at gøre en positiv forskel i menneskers liv.
  • Tilfredsstillelsen ved at mærke, at du får brugt dig selv og dit eget personlige potentiale.
  • fornøjelsen ved at udvikle dig personligt gennem dit job og kunne være kreativ med det.
  • sikkerheden ved at vide, at du hører til blandt de allerbedste indenfor dit felt.
  • friheden til i høj grad selv at kunne tilrettelægge dit arbejdsliv.

Så bliv ID Life coach!

Tag din coach uddannelse på ID Academy hos coaching ekspert Ole Vadum Dahl, der i mere end 20 år har været en ledende pioner indenfor personlig og spirituel udvikling, og som bl.a. er forfatter til bestseller-bogen Coaching og kunsten at leve.

Sammen med et team af fremragende undervisere i coaching tilbyder Ole Vadum Dahl en professionel coach uddannelse:

  • Som både i forhold til kvalitet og dybde går langt ud over det, du normalt vil komme til at opleve på en almindelig coach uddannelse.
  • Som både fagligt, personligt og etisk vil klæde dig virkelig godt på til at kunne hjælpe mennesker med at gennemgå en dyb personlig udvikling.
  • Som vil give dig en guldbrube af spændende psykologiske redskaber til at udfolde det allerbedste i dig selv og andre.
  • Som vil give dig mulighed for at blive del af et inspirerende og gensidigt støttende netværk af seriøse coaches i Danmark.
  • Som i positiv forstand vil vende op og ned på din opfattelse af, hvad der kan lade sig gøre i dit liv, både personligt og professionelt.
1

Tags

Find recent content on the main index or look in the archives to find all content.